”Nationalt Genom Center bygger næste generations supercomputer for at styrke og bygge videre på det nationale samarbejde om personlig medicin. Ved sammen med regionerne at videreudvikle den nationale infrastruktur for personlig medicin sikres det, at klinikere, forskere og andre relevante aktører inden for personlig medicin har adgang til de sundheds- og genomdata og den nødvendige regnekraft. Akt sammen til gavn for den enkelte patient, nu og i fremtiden.” – Bettina Lundgren, direktør hos Nationalt Genom Center
Derfor har Nationalt Genom Center gang i et ambitiøst byggeprojekt på SSI Campus, hvor mange håndværkere siden sommeren 2024 har haft travlt med at konstruere den bygning, der skal rumme supercomputeren.
"En bygning som denne kræver mere end blot fire vægge og et tag. Vi har haft fokus på at skabe en bygning, der kan håndtere de ekstreme mængder af varme og energi, som en supercomputer genererer.”- Kamilla Just Due, projektleder hos hovedentreprenør, EK Entreprise A/S
7.000 gange højere strømforbrug
Når en bygning skal huse en supercomputer, stilles der ekstreme krav til strømforsyningen. Supercomputeren kan nemlig forbruge op til 480 kW – næsten 7.000 gange mere end en almindelig arbejdscomputer, der typisk bruger omkring 0,07 kW under normal drift. For at imødekomme det enorme energibehov er bygningen udstyret med tre strømkredse, der sikrer høj driftssikkerhed.
- Bystrøm er den primære strømkilde, der leveres fra elnettet. Det er den, der driver supercomputeren under normale forhold og er afhængig af elnettets stabilitet
- UPS-system (Uninterruptible Power Supply) er en nødstrømsløsning, der giver øjeblikkelig backup-strøm, hvis bystrømmen svigter. Det fungerer som et batteri eller en superkondensator, der holder systemer kørende i minutter, indtil nødgeneratoren starter
- Flere dieselgeneratorer er en kraftfuld generator, der overtager strømforsyningen ved længerevarende strømsvigt. Når bystrømmen forsvinder, starter generatoren automatisk og leverer strøm inden for 60 og 90 sekunder, indtil den primære forsyning er genoprettet
Det må ikke blive for varmt
For at en supercomputer kan køre stabilt, er det ikke nok at sikre en pålidelig strømforsyning – den enorme mængde varme, som systemet genererer på grund af den omfattende databehandling, skal også håndteres effektivt.
Bygningen skal derfor have et robust kølesystem, der kan lede varmen fra serverne ud, så de ikke overopheder.
Kølesystemet består primært af to separate kølekredse, der overvåges af sensorer for at opdage lækager og sikre korrekt tryk i anlægget. Den ene kreds bruges til at køle luften i bygningen, mens den anden er dedikeret til serverkøling, fordi langt de fleste servere er vandkølede.
Kølesystemet fungerer efter samme princip som en radiator, men omvendt: Når temperaturen overstiger en bestemt grænse, øges vandgennemstrømningen i rørene, og når temperaturen falder, reduceres den. Begge kredse er tilsluttet et centralt køleanlæg på SSI Campus*, der også anvendes til at køle andre bygninger, herunder Danmarks Nationale Biobank*. Systemet opretholder en stabil temperatur på 13 °C i det centrale køleanlæg, mens luftkølingen holdes på 21 °C, og kølekredsen til de vandkølede servere når op på 40 °C.
Hvis systemet påvirkes af eksterne varmebelastninger, eller hvis pumperne ikke kører optimalt - og skulle strømmen gå - vil ventilen åbne automatisk for at sikre, at der stadig strømmer vand igennem systemet.
Den fysiske sikkerhed er i top
Supercomputeren er kritisk infrastruktur og kræver høj sikkerhed. Hos Nationalt Genom Center sikrer adgangskontrol (ADK-system), at kun bestemte medarbejdere kan komme ind via kortlæsere, hvilket forhindrer uvedkommende adgang.
Også udvendigt er bygningen sikret via perimetersikring* med fysiske barrierer, 24/7 vagtordning og overvågning. Bygningens ydre er desuden designet som en skal til at modstå forsøg på indtrængen.
”Vi laver en masse installationsarbejde og sikringsarbejde, så man ikke kan bryde ind i bygningen. Det er en topsikret bygning, så vi kan passe godt på danskernes genomer. Det er blandt andet også derfor, at vi har udrustet bygningen med en speciel facade af strækmetal. Det er også en masse overvågning, og dørene i bygningen er specielle.” – Kamilla Just Due, projektleder hos hovedentreprenør, EK Entreprise A/S
Bygningen er udstyret med flere systemer til at opdage og bekæmpe brand, herunder
- et aspirationsanlæg, der svarer til en meget følsom røgdetektor,
- et ABA-anlæg (automatisk brandalarmanlæg), der alarmerer direkte til brandvæsenet i tilfælde af brand,
- og et brandslukningsanlæg med en gas kaldet inergen, der anvendes til at kvæle en brand uden det skader supercomputeren i modsætning til et sprinkleranlæg.
Bygningen er designet til at beskytte kritisk infrastruktur og sikre stabil drift, uanset om det gælder strømsvigt, brand eller forsøg på uautoriseret adgang. Med avancerede sikkerhedssystemer, et effektivt kølesystem og nødstrømsløsninger er alt tænkt ind for at skabe en fremtidssikret løsning til den videre drift af infrastrukturen for personlig medicin.