Personlig medicin er en del af løsningen på sundhedsvæsenets udfordringer. Ved i højere grad at skræddersy behandling til den enkelte kan ineffektive behandlinger, unødige indlæggelser og bivirkninger ved medicin reduceres. Vi kan som samfund få mere sundhed for pengene.
Det var der enighed om blandt eksperterne, der i går var samlet på Christiansborg til sundhedsudvalgets ekspertmøde om personlig medicin. På mødet blev der delt værdifuld viden og drøftet potentialer inden for personlig medicin. Fra kl. 15.00 til 16.30 blev deltagerne præsenteret for en række indsigtsfulde oplæg fra følgende eksperter:
- Bettina Lundgren, direktør for Nationalt Genom Center
- Sisse R. Ostrowski, professor på Rigshospitalet, Københavns Universitet
- Steen Werner Hansen, fhv. formand for Medicinrådet
- Jørgen Schøler Kristensen, formand for Medicinrådet
- Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen
- Anders Bojesen, speciallæge i Klinisk Genetik
- Morten Freil, direktør for Danske Patienter
Rasmus Lund-Nielsen, der er formand for sundhedsudvalget, bød velkommen og introducerede dagen:
”Den forhenværende strategi for personlig medicin udløb ved udgangen af 2022, og det følger af regeringsgrundlaget, at der skal udarbejdes en ny strategi inden for denne valgperiode. Derfor har vi samlet jer til at give indsigt i udviklingen.” - Rasmus Lund-Nielsen, formand for sundhedsudvalget.
Det går stærkt inden for udviklingen af personlig medicin
Det går stærkt inden for udviklingen af personlig medicin, og flere patienter oplever en bedre behandling. Direktør i Nationalt Genom Center, Bettina Lundgren, gav en indsigt i implementeringen og udviklingen af personlig medicin. En af Bettina Lundgrens hovedpointer var behovet for et vedvarende fokus på patienterne.
”Siden den første nationale strategi for personlig medicin blev vedtaget i 2016, har man haft patienterne i centrum. Mange patienter har allerede fået gavn af tilbud om genomsekventering som led i diagnostik, behandling og forebyggelse.” – Bettina Lundgren, direktør i Nationalt Genom Center.
Et stadig stigende antal genomer er allerede kommet patienter til gavn. Mere end 20.000 genomer har bidraget til, at patienter med kræft, børn og unge i psykiatrien, hjertesyge og mange flere har fået en mere skræddersyet diagnosticering og behandling via Nationalt Genom Centers infrastruktur.
Uddannelse og forskning i personlig medicin: Data skal komme fremtidens patienter til gavn
Sundhedsvæsenet bliver mere og mere effektivt og præcist ved at udnytte store mængder sundhedsdata, der indsamles fra forskellige kilder og bearbejdes med avancerede analysemetoder. Et datadrevet sundhedsvæsen kan forbedre rammerne for præcis, tidlig opsporing af sygdom og for diagnosticering, behandling og forebyggelse af sygdomme.
”Personlig medicin er fremtidens data-drevne sundhedsvæsen, hvor de unikke danske sundhedsdata - nationale, valide og tidstro - fra registre, kvalitetsdatabaser, patientjournaler, genomiske og andre biologiske analyser, bruges til at forbedre tidlig sygdomsopsporing, forebyggelse, diagnostik, behandling og opfølgning.” - Sisse R. Ostrowski, professor, overlæge, Rigshospitalet, Københavns Universitet.
Ved at benytte data til forskning i personlig medicin, åbnes døren for skræddersyede behandlinger, der er mere præcise og effektive. Derudover kan det være med til at reducere omkostninger for samfundet og hindre uhensigtsmæssigt lange forløb for patienterne.
Et afgørende paradigmeskift: Nye løsninger skal tages i brug
Lægemiddelindustriforeningen gav deres bud på en national strategi for personlig medicin den 1. december 2022. ”Vi står allerede midt i et afgørende paradigmeskift i den fremtidige patientbehandling”, skrev de i deres indspil til Danmarks nye strategi.
”Der skal sikres, at det stigende behov for udbygget infrastruktur på hospitalerne, som følger af den genomsekventering i Nationalt Genom Center, kan imødekommes og realiseres.” - Ida Sofie Jensen, koncernchef hos Lægemiddelindustriforeningen.
Til ekspertmødet på Christiansborg fremhævede koncernchef, Ida Sofie Jensen også det behandlingsmæssige potentiale ved nye avancerede terapier (ATMP). Avancerede terapier omfatter blandt andet genterapi, celleterapi og vævsbaseret terapi. ”Perspektivet er fantastisk positivt”, og Ida Sofie Jensen fortsætter: ”Det særlige er, at vi står over for og kan behandle nogle sygdomme, der ikke er nogen behandling til i dag”, men det kræver det ikke bare indkøb af et lægemiddel men en helt ny arbejds- og samarbejdsform for sundhedsvæsnet, lyder det fra foreningen.
Med Nationalt Genom Center har man i Danmark valgt en ny tilgang til implementering af ny teknologi i sundhedsvæsenet, hvor en myndighed på tværs af landet og regioner stiller infrastruktur og værktøjer til rådighed for sundhedsvæsenet og faciliterer nationalt samarbejde. Det kræver fornyede kompetencer, og det er noget, man skal have fokus på i en national strategi. Det er der bred enighed om blandt eksperterne.
Ifølge formandskabet for Medicinrådet bestående af Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen er personlig medicin et redskab til at mindske overbehandling og unødig og virkningsløs behandling. De pointerede, at det dog er vigtigt at have for øje, om de anvendte teknologier og metoder virker efter hensigten.
”Når ATMP’er og nye targeterede behandlinger tages i brug, bør data opsamles for alle patienter, så nuværende patienters erfaringer skaber værdi for fremtidens patienter og for samfundet. Men hvis man vil have mere sundhed for pengene, bliver man nødt til at se om metoderne virker.” - Steen Werner Hansen, formandskab for Medicinrådet.
Det handler om patienterne
På ekspertmødet var der bred enighed om, at et samarbejde på tværs af regioner, myndigheder, fagligheder m.fl. er helt afgørende for den videre udvikling. Anders Bojesen, der er speciallæge i Klinisk Genetik, ph.d. og ejer af AB Genetik, nævnte, at den nationale strategi har været en gave for genetikken, og at de faglige selskaber nu arbejder bedre sammen.
Rækken af oplæg blev afsluttet, som de blev indledt – med et fokus på patienterne. Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter, påpegede vigtigheden af at involvere patienterne i implementeringen og udviklingen af personlig medicin.
”Patienter med alvorlig sygdom bakker op om udviklingen. De vil ikke kun modtage behandling, men også gerne videregive sine data og på den måde fremme forskningen. Det er vigtigt at have dem med på rejsen.” - Morten Freil, direktør i Danske Patienter.
Efter eksperterne havde præsenteret deres perspektiv, fik de lov at besvare spørgsmål fra sundhedsudvalget, der blandt andet var interesseret i, hvad de kunne gøre politisk for at skabe de bedste rammer for den videre udvikling af personlig medicin.
Se eller gense hele ekspertmødet her