Ved årsskiftet fremlagde regeringen og Danske Regioner en national strategi for Personlig Medicin. Med den bliver Danmark en aktiv del af en international udvikling, der har som ambition at tilpasse diagnostik, behandling og forebyggelse til den enkelte patient.
Læs 'Ny strategi for mere Personlig Medicin til patienterne'
”I lyset af den nye nationale strategi og det øgede fokus, der i disse år er på udviklingen af medicin skræddersyet til den enkelte patient, har Carlsbergfondet fundet det oplagt at igangsætte et forskningsprojekt, der skal kaste et grundvidenskabeligt lys over de etiske, juridiske og organisatoriske udfordringer, som opstår i kølvandet på det hastigt voksende felt. Vi er glade for at kunne støtte et projekt, der vil bidrage med ny vigtig viden, som kan gøre os bedre i stand til at håndtere etiske aspekter på en proaktiv snarere end en reaktiv måde,” udtaler Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher.
Personlig medicin vedrører både individ og kollektiv
Respekt for den enkeltes autonomi og privatliv har traditionelt været fundamentet for sundhedsvæsenets etiske og juridiske regulering, og den enkeltes veloplyste selvbestemmelsesret er set som den afgørende mekanisme til at sikre beskyttelse af borgernes rettigheder og tillid til sundhedsvæsenet.
”Personalized Medicine in the Welfare State” skal bl.a. undersøge, hvordan begreber som person, medicin og behandling afgrænses og forstås i sundhedsorganisatorisk sammenhæng og i offentligheden. Hvordan skal ”personen” forvaltes, når de grundlæggende etiske, juridiske og organisatoriske rammer ikke længere harmonerer med den virkelighed, som patienter, forsøgsdeltagere, forskere og klinikere befinder sig i? Hvad sker der, når personen manifesterer sig som data? Hvordan forstås individualitet, autonomi og autenticitet?
”Der er behov for at undersøge, hvordan industriens repræsentanter, sundhedsvæsenets administratorer, læger, forskere og patienter oplever de nye muligheder for genetisk information, og hvordan de opererer i et felt, hvor meget er muligt og meget stadig kun i sin vorden. Selvom personlig medicin i udgangspunktet er målrettet det enkelte individ, skabes den på baggrund af eller i relation til et kollektiv – for eksempel art, slægt, referencegenom, nationalt fællesskab, sundhedsvæsen eller velfærdsstat. Projektet undersøger, hvordan det personlige forstås, og hvilke kollektiver, som er impliceret i det personlige. Derfor hedder projektet ”me in we,” siger Mette Nordahl Svendsen.
Til gavn for danskerne
Med den nationale strategi er Personlig Medicin højt på regeringens og Danske Regioners dagsorden, og der arbejdes på, at de nye muligheder skal komme danskerne til gavn på bedst mulig måde.
”Med Personlig Medicin kan vi gøre behandlingen af den enkelte patient mere målrettet. Vi kender det allerede fra nogle kræftsygdomme, hvor genteknologien betyder, at man kan sikre den rette behandling første gang med færre bivirkninger. Og håbet er, at det også kan komme mennesker med de store folkesygdomme som gigt og diabetes til gavn fremover. Lægerne skal blive skarpere på de dybereliggende årsager til sygdomme som f.eks. de genetiske mutationer. Udviklingen stiller samtidig vigtige etiske spørgsmål. Hvad ønsker vi hver især at vide om vores eventuelle fremtidige sygdomme? Derfor er det glædeligt, at der nu afsættes midler til netop at dykke ned i det område. Med den nationale strategi samarbejder vi om behandling, forskning, viden og investeringer, og vi har et stærkt fokus på inddragelse af borgerne og patienterne”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Som grundlag for strategien har regeringen sat 100 mio. kr. af på Finansloven 2017 over de næste fire år til at medfinansiere arbejdet med Personlig Medicin. Formand for Danske Regioner Bent Hansen udtaler:
”Vores klinikere bruger allerede i vid udstrækning gentest til at målrette behandlingen. Og vi har længe talt for stærkere belysning af de etiske dilemmaer. Danske Regioner hilser derfor donationen fra Carlsbergfondet varmt velkommen. Mange flere borgere skal i fremtiden kunne få gavn af personlig medicin. Den kan give store behandlingsmæssige fremskridt, og både de medicinske og de etiske aspekter er væsentlige at kortlægge. Det skal ske med såvel forskeres som befolkningens bidrag. De mange informationer skal nemlig kunne bruges både målrettet og nænsomt, til bedst mulig gavn for borgerne i fremtidens sundhedsvæsen”.